Skarp online applikation
til autolakerere

Baden-Jensen

Baden-Jensen ønskede at tilbyde deres kunder et værktøj, som kunne effektivisere hverdagen som autolakerer. Resultatet blev eflow, en online applikation designet og udviklet af Quantity.

For at få indblik i målgruppens hverdag, besøgte vi en række forskellige autolakerværksteder i Danmark. Baseret på vores observationer, udarbejdede vi wireframes, som skitserede vores løsningsmodel. Målet var, at skabe et enkelt og intuitivt system, som understøtter autolakererens måde at tænke på. Systemet skulle hjælpe i hverdagen og frigive tid for autolakereren til, at have fokus på sit håndværk.

 

Fokus på kundens arbejdsgange

For at lette autolakererens hverdag, indeholder systemet en række essentielle funktioner. Kernen i applikationen er et opgaveflow, der starter fra en online-booking, som autolakereren giver sine kunder adgang til. Herefter føres opgaven igennem en række workflows, f.eks. transport af bilen, upload af vedhæftet dokumentation, markering af skaden på bilen, samt automatisk vedhæftning af takseringsrapport på forsikringsskader.

Systemet integrerer med Forsikring og Pensions takseringssystem, samt Motorregisteret for opslag i detaljer på bilen.

Derudover indeholder systemet en tidsregistrering for hver medarbejder, som kan danne basis for lønudbetaling.

Quantity Digital har til fulde leveret, som vi ønskede og samtidigt bidraget med værdifuld sparring gennem hele processen. Torben og Nicolaj har været meget professionelle i deres tilgang til opgaven og deltaget aktivt i forståelsen af brugernes daglige processer og konkrete udfordringer.

Kombinationen af simplicitet, brugervenlighed og øget effektivitet i systemet, havde aldrig været muligt uden en dybdegående forståelse og interesse for opgaven. Det er ikke mindst her, Quantity Digital gør en signifikant forskel som samarbejdspartner."

Martin Baden-Jensen
Direktør, Baden-Jensen A/S
 
I forbindelse med research-fasen, besøgte vi en række autolakerere, for at få indblik i brugernes arbejdsprocesser i dagligdagen.

Moderne web-teknologier

Applikationen er udarbejdet i Angular og NodeJS og udnytter moderne teknologier som WebSockets, så opgavernes flow i systemet opdateres i realtime. Dette er essentielt, da applikationen bruges på flere separate arbejdsstationer og informationsskærme i værkstedet. Det betyder, at når en medarbejder foretager en ændring i systemet, opdateres alle de øvrige skærme med det samme, så alle er opdaterede på opgavernes status.


Vi vil også gerne hjælpe dig!

Tag en snak med Torben på telefon 50 51 09 73 eller send ham en mail på tj@quantitydigital.com

Vi skaber skræddersyede løsninger,
som dine kunder vil elske.